PROGRAM

Kalenderen opdateres løbende

DET SKER I

VERDENS POESIDAGE

I VEJLE

Her samles poetiske begivenheder, der sker i Vejle i poesiugerne.

UGE 12 & 13

Udstilling af digtsamlinger på Vejle Bibliotek

Nu er der ingen undskyldning for ikke at låne en digtsamling med hjem.


I uge 12 & 13 træder du direkte ind i poesien og digtningens verden, når du træder indenfor i Farveriet.


I vindfanget udstilles et bredt udvalg af digtsamlinger.


Her kan du også hente de kunstneriske poesi-postkort, der udgives i forbindelse med verdenspoesidag.dk og Britta Egebjergs "fotografiske noter to-go".


Se Vejle Bibliotekernes afbefalinger til

en række nyere, danske digtsamlinger, som er indlæst af forfatteren selv og som kan lånes på eReolen.


Arr. Vejle Bibliotekerne - Farveriet

UGE 12 & 13

Poesiruder i byens rum


Ord vokser frem i byrummet som visuel sprogkunst.


Midt i hverdagen. Synlige for forbipasserende og nysgerrige blikke. Overraskende møder med sprog og rum til undren og refleksion.


Butikker og kulturinstitutioner stiller ruder til rådighed. Nogle steder skrives nye digte. Andre steder citeres eksisterende værker.


Se POESIRUDERNE 


Arr. Verdenspoesidag.dk

15. marts kl. 13-16

CreaaGive, Mark making, concopia og poesi

CreaGive inviterer til en legende og eksperimenterende workshop med Julie og Christina.


Vi arbejder med flydende blæk, spor, strukturer og bevægelser på papir – det, man kalder mark making.
Mark making handler også om at opdage, hvor mange forskellige materialer man kan tegne og male med: pensler, pinde, pap, svampe og andre redskaber, der kan skabe spor og overflader.


Undervejs lader vi os inspirere af Concopia-kort med små poetiske spørgsmål om livet. Vi undersøger også, hvordan poesi kan opstå i mødet mellem ord og penselstrøg.


CreaGiving er et koncept i CreaGive, hvor medlemmer helt gratis laver workshops med emner og teknikker, som de gerne vil lære videre til andre.


Man behøver ikke at være medlem af CreaGive for at deltage. Alle er velkomne.


Pris:  Gratis - Send gerne en mail til os, hvis du tænker at dukke op: creagive@gmail.com

Sted: Huset, Rådhusbakken 9, Give

Arr: CreaGive

17. marts kl. 15 -17

Poetisk natur vandring i

Kongens Kær

Vi sætter naturen i spil.

Skriver vores egen poesi i det fri.

Der er poetisk oplæsning og skriveøvelser undervejs.

Tag pen og papir med og medbring evt. siddeunderlag.


Susie Kierkegaard er forfatter, foredragsholder og

Arts-ambassadør for Rhithrogena germanica .


Mødested: Cafe ReCoffee, Boulevarden 15B

Pris: 150 kr. 

Arr: Susie Kierkegaard & Verdenspoesidag.dk

18. marts kl. 16

Rasmussen om Rasmussen

Bent Rasmussen fortæller og læser digte af Halfdan Rasmussen.


Halfdan Rasmussen (1915–2002) var en af Danmarks mest folkekære digtere – men han var langt mere end “børnedigteren” bag tosserier og rim.


Mange kender ham for Halfdans ABC og de finurlige, legende børnerim, hvor sproget danser og vrider sig med humor og opfindsomhed. Men i hans digte for voksne træder en anden tone frem: politisk bevidst, eksistentiel, sårbar og samfundskritisk.


Cafe ReCoffee, Boulevarden 15B

GRATIS entré - Køb en kop og en kage - støt dem, der støtter poesien.

Billetbestilling nødvendig! KUN 30 billetter.

Arrangør: Café Re Coffee & Verdenspoesidag.dk

19. marts kl. 19

Poesisalon

Poesien lever! I ord, kunsten, tanken... Lyt, se mærk - og skriv med.


Vær med til en skøn poetisk aften, hvor poesien samler os. Både den poesi, der rører og den, der ridser.


Her er ordkunst, oplæsning og fællesdigtning.


Vi glæder os til en varm og levende poesiaften!


Cafe ReCoffee, Boulevarden 15B

GRATIS entré - Køb en kop og en kage - støt dem, der støtter poesien.

Billetbestilling nødvendig!KUN 30 billetter.

Arrangør: Café Re Coffee & Verdenspoesidag.dk

På VERDENS POESIDAG

skaber Vejle Blackout Poetry!


Kom og opdag poesi, du ikke anede, du havde i dig! Med blackout poetry dukker ordene op af sig selv – du skal bare lege dig frem!


Det er fordybende, det er sjovt, det er nemt og det er hyggeligt - og man kan ikke gøre noget forkert! Vi glæder os til at se dig!!!


Vil du vide mere om hvad det handler om, så tag en kig på kunstkompas.dk/blackoutpoetry


Vi har bøger på dansk og engelsk du kan arbejde med!


Du kan bruge tusser, maling og collage. Du kan sy, tegne, ridse og kradse. Der er ingen regler. Det er bare dig og ordene.


Vi har materialerne - du har poesien!

_______________________


Come discover poetry you didn’t even know you had in you! With blackout poetry, the words reveal themselves – you just play your way to them.


It’s immersive, fun, easy, and cozy – and you can’t do it wrong! We look forward to seeing you!

If you’re not quite sure what it’s about, take a look here:
kunstkompas.dk/blackoutpoetry


We have books in both Danish and Englishthat you can work with.


A small contribution of 20 DKK for the coffee fundis appreciated but not required – everyone is very welcome!


Sted: Kunstkompas, Treschowsgade 4

Pris: GRATIS - men giv gerne 20 kr. til kaffekassen. 

Støt dem, der støtter poesien.

Drop IN - Tilmelding ikke nødvendig.

Der serveres kaffe, the og småkager undervejs

Arr. Kunstkompas

21. marts kl. 12-15 - VERDENS POESIDAG

Blackout Poetry

22. marts kl. 10 -12:30

Søndagscroquis 

Kroppens poesi

En inspirerende formiddag med croquis, hvor vi arbejder med blik, streg og kropslige udtryk.


Croquis eren hurtig skitseteknik, hvor man tegner en levende (ofte nøgen) model i korte intervaller, typisk fra 30 sekunder til 10 minutter. Kunsten er at fange kroppens dynamik, proportioner og essens med få streger, hvilket gør det ideelt til at træne hurtig iagttagelse og kropsforståelse.


Ingen tilmelding – bare mød op.

Man behøver ikke at være medlem af CreaGive for at deltage. Alle er velkomne.


Pris: 60 kr. for medlemmer. 75 kr. for ikke-medlemmer

Sted: Huset, Rådhusbakken 9, Give

Arr:CreaGive

24. marts kl. 16 -18

Open Ord! (15 - 35 år)

Hvordan får man egentlig inspirationen til at få skrevet det der digt, den der sang eller den tekst man skal bruge?


Det kan man til OPEN ORD! Kom på Værket og deltag i et fællesskab omkring ord. Hvad end de er komiske, socialt kritiske eller personlige – så er der plads til at skrive og dele det her.


Dette fællesskab er drevet af frivillige værter, der vil være til stede og imødekomme deltagere.


Sted: UngeVærket

Pris: Gratis – der serveres gratis the, kaffe og kakao.

Arr. Fællesskabet Open Ord! / UngeVærket

25. marts kl. 19

Iben Krogsdal "I dag skal du leve"

Salmedigter Iben Krogsdal gæster Grejsdal Kirke!


Med den nye Højskolesangbog i hånden tager hun os med på en sangrejse gennem året og livets aldre fra fødsel til ungdom, alderdom og død.


Undervejs synges både nogle af de vigtigste, klassiske sange og en række af Iben Krogsdals egne sange om tilværelsen i alt mellem sorg og glæde. Foredraget handler om livets store overgange, mørketimen, fødselsøjeblikket og lysets genkomst. Og om de bittesmå og kæmpestore opstandelser, livet næsten hver dag lyser op af – hvis vi ellers har blik for dem.


Sted: Grejsdal sognehus, Grejsdalsvej 221

Læs mere på kirkens hjemmeside. Grejsdal Kirke

Arr. Hover og Grejsdal Kirker

26. marts kl. 19

Skriv i kirkens rum

Med nysgerrighed og skrivelyst vil vi inspireres af sproget og dets virkemidler i de forskellige bøger, der tilsammen udgør Bibelen.


Det er et skriveværksted, hvor der gives tid og rum i kirken til at falde i staver, skrive løs og lege med skrivekunsten ud fra en konkret, alvorlig, finurlig eller provokerende skrive-opgave med afsæt i Bibelen.


Denne torsdag tager vi afsæt i Højsangen. Højsangen er en af Bibelens mest poetiske tekster. Uanset tolkning står Højsangen som et stærkt poetisk værk, hvor kærlighed, stemme og krop får plads i et åbent og levende sprog.


Det forudsætter hverken bibelkendskab, skrivefærdigheder eller tilmelding at deltage.


v. Astrid Skjoldborg Glans, underviser i sprog og kultur og sognepræst Connie Møberg Lynge, Sct. Johannes Sogn


Sted: Sct. Johannes Kirke, Haraldsgade 10, Vejle

Gratis – der serveres kaffe, the og vand undervejs.

Arr. Sct. Johannes Kirke

26. marts kl. 19

Forvandling og sommerfugle - smagsprøver, samtaler og kreativitet

Til 'Smagsprøver, samtaler og kreativitet' inviterer vi til kreativitet, eftertænksomhed, fællesskab og fælles oplevelser. Vi mødes i et meningsfyldt og kreativt fællesskab om de store temaer i livet, primært det at livet stopper. Alle er velkomne.


“Der er liv i døden og død i livet, og måske mest liv i livet, hvis døden er med i det”.
Villy Sørensen (1929-2001)


Til vores sidste møde titter lyset (måske) frem, og vi kan mødes i haven nær ved Farveriet til smagsprøver på “sommerfuglenektar” og cupcakes. Vi hører om forvandling i billedbogen “Den sultne larve Aldrigmæt” og om sommerfugle i Inger Christensens sonetkrans “Sommerfugledalen”.


Vi guides til en kreativ proces, hvor kasserede bøger og farverigt plastaffald forvandles til et “Bogbed for sommerfugle” som kan pynte i biblioteksrummet når aftenen er forbi. Materialer og skabeloner stilles til rådighed. Alle kan være med.


Husk tilmelding – der er et begrænset antal pladser.


Sted: Vejle Bibliotekerne- Farveriet

Gratis – tilmelding nødvendig.

Arr. Vejle Bibliotekerne

27. marts kl.  13-14:30

Vejles talende taburetter

Hvilestedet for trætte kroppe, grubleren, idémageren …

Vi giver ordet til den tavse støtte i rummet: Taburetten

Kom og vær med til et poetisk pusterum i fællesskab med andre.


Under temaet “Tavshed og Tale” guides vi til en kreativ skriveproces, hvor tavse taburetter tilbydes taletid.

Vi hører først et kort oplæg om kreativ skrivning. Derefter guides vi til egne og fælles kreative skriveøvelser. Med tusch, nål og tråd skriver vi ord og sætninger, rim og remser på taburetterne.


Husk tilmelding – der er et begrænset antal pladser.

Tilmelding til:mette@sproglykke.dk 


Sted: Vejle Bibliotekerne- Farveriet, mødelokale 3

Gratis – tilmelding nødvendig.

Arr. Mette Nørskov Hansen - kreativ formidler og Lis Kjeldsmark Gregersen - bibliotekar

unsplash